03.04.2023
Krydderurter i haven
Går du også med en drøm om at have en hel køkkenhave, hvor du kan gå ud og nappe lidt grønt, når du står og kokkererer hjemme i dit eget køkken? Nogle gange skal man nemlig ikke bruge forfærdeligt mange krydderurter til en ret, men den lille smule rosmarin, purløg eller timian gør bare hele forskellen, når retten skal smages til.
Det kan føles unødvendigt at købe et helt bundt persille, når der kun skal bruges en skefuld eller to. Men med krydderurter i din egen have, kan du nemt gå ud og klippe lige præcis den mængde, du skal bruge, og ikke være nødsaget til at spise persille i en hel uge, for at få spist bundet, inden det bliver træls.
Krydderurter i plantekasse
Hvis du ikke har en hel køkkenhave, men alligevel godt kunne tænke dig noget i stil med det i din egen have, kan det være en idé at overveje en plantekasse til din køkkenhave.
Der kan være flere fordele ved at have køkkenhaven i en plantekasse. Dette kan blandt andet være:
- plantekassen er hævet over jordhøjde, hvilket gør det mere komfortabelt at sidde og passe planterne
- det er nemmere at holde både skadedyr og ukrudt væk fra dine krydderurter
- jorden kan holdes varm længere tid, end den jord der er i bedene i jordhøjde
- plantekasser kan stilles lige der, hvor det passer dig bedst
– og lige der, hvor de står bedst i forhold til vind og vejr
Vær selvforsynende
Med krydderurter i haven kan du være selvforsynende, når det kommer til de lækre urter, der skal i maden. Du kan plante et helt arsenal af lækre urter – vælg dine yndlings og plant dem. Så går der ikke alt for længe, inden du kan smutte ud i din egen lille køkkenhave i plantekassen og finde alle de urter, du skal bruge til din madlavning, så maden kommer til at smage fænomenalt og bliver pyntet smukt.