Menu

Beskrivelse

Højbed 120x120x40cm u/Flamingo | Sort struktur

Den sorte strukturoverflade giver højbedet et enkelt og markant udtryk, som skaber en tydelig ramme omkring beplantningen. S900 Noir er en dyb sort farve med mat finstruktur og en let nubret overflade, der giver et mere afdæmpet udtryk end en blank lak. 

Den sorte farve står flot i kontrast til grønne planter, blomster og prydgræsser og passer samtidig godt sammen med eksempelvis træ, fliser, sten og murværk. Det gør højbedet velegnet til både moderne haver og uderum, hvor man ønsker en klar opdeling mellem beplantning og omgivelser. 

120 cm bredt og 40 cm højt
Med en bredde på 120 cm og en højde på 40 cm får du et rummeligt højbed med god plads til større beplantninger. Det kan eksempelvis bruges til grøntsager, krydderurter, blomster, stauder og prydgræsser.

Højbedet fås i flere længder, så det kan tilpasses både mindre og større haveprojekter. De længere varianter er oplagte, hvis du ønsker et sammenhængende bed eller vil bruge højbedet til at skabe struktur og opdeling i haven.

Sort struktur med et enkelt udtryk
S900 Noir giver en tydelig kontrast til havens grønne nuancer uden at overfladen bliver blank eller skinnende. Den matte struktur gør samtidig højbedet nemt at kombinere med både naturlige materialer og mere moderne belægninger.

Højbedet er opbygget af side- og endeplader med 3 cm ombuk. Pladerne mødes kant mod kant i hjørnerne og samles med bolte og møtrikker på indersiden. Det betyder, at der ikke er synlige bolte på ydersiden.

Højbed uden bund
Højbedet leveres uden bund og placeres med direkte jordkontakt. Planternes rødder kan derfor vokse videre ned i den underliggende jord, mens højbedet skaber en tydelig og fast ramme omkring beplantningen.

Med eller uden flamingoforing
Du kan vælge højbedet med eller uden flamingoforing. Flamingoen isolerer siderne og er med til at skabe mere stabile temperaturforhold omkring jorden og planternes rødder.

Dansk design, produktion og lakering
Højbedet er dansk designet og produceret i galvaniseret stål. Herefter pulverlakeres det i S900 Noir – også i Danmark.

OBS. S900 Noir er en af vores premiumfarver. Vi vil oftest have farven som lagervare, og derfor er leveringstiden typisk 1-2 dage. Der kan dog forekomme lidt ekstra leveringstid på op til 2 uger, hvis varen midlertidigt ikke er på lager.

Alternativer
Andre købte også