Inspirationsgalleri

Lad dig blive inspireret til fremtidige haveprojekter

Skal du i gang i dit næste haveprojekt? Vi har et hav af spændende ting, der kan gøre underværker i din have. Uanset om du er til et stilrent look eller en rustik stil med en varm glød, har vi hvad du leder efter. Med spejlbassiner, højbede, plantekummer og meget andet kan du få masser af personlighed ind i din have. Vi har nedenfor fundet nogle billeder, der kan være med til at inspirere dig ud i spændende projekter i haven.

Skab sammenhæng i din have med den flotte rustfarve

Man kan hurtig få sat gang i alle mulige projekter i haven uden der er en samlet plan for det. Ved at vælge at flere af tingene er lavet i samme materiale, kan du skabe en rød tråd igennem hele haven, og dermed undgå din have kommer til at se rodet ud. Hvis du er til corten stål og jern, der begge får den flotte rustfarve, har vi et stort udvalg af produkter der kan vælges imellem, hvis det er den rustikke patina man går efter. Her kan du finde både højbedeplantekasserbålfade og spejlbassiner.

Højbede er gode til at skabe en opdeling i dine have, og dermed give et bedre uderum. Ved at dele din have op i forskellige zoner, kan haven gøres mere spændende. Højbedene kan være en god måde at f.eks. at blive brugt til der er en flot overgang fra en fliseterrasse til en græsplæne. Derudover er højbede i sig selv rigtig gode at bruge i haven, da dine planter får de bedste vækstforhold. Bedene holder bedre på varmen om foråret, hvilket betyder du kan komme i gang med haven tidligere. Da planterne generelt har bedre forhold i et højbed end i et almindeligt bed, vil du med stor sandsynlighed også få et større udbytte på dine afgrøder hvis du f.eks. vælger at plante grøntsager heri. Her kan du med fordel sætte sneglekant på, så du undgår at dine grøntsager bliver ædt af dræbersnegle. Vores højbede fås i mange forskellige størrelser, så du kan helt sikkert finde et der passer perfekt ind i din have. Vi har både bede med en højde på 25 cm og 40 cm, hvilket betyder du selv kan styre hvor markant bedet skal være.

For at få lidt liv ind på terrassen kan du med fordel bruge plantekummer. Ved at vælge dem med hjul, kan du gøre din indretning på terrassen mere fleksibel og foranderlig. Ligesom med højbedene kan plantekummerne også bruges til at skabe opdelinger. Lav f.eks. ved hjælp af espalier en levende mur. Her kan klatreplanterne få de bedste vækstforhold, samtidig med de kan bruges til at lave en fin afskærmning rundt om havesættet.

Er du typen der elsker at sidde ude i sommeraftnerne? Vi har flere forskellige muligheder når det kommer til bålfade. De gør det let at have bål i haven, samtidig med de er virkelig flotte. Findes der noget hyggeligere end at sidde rundt om et bål en lun sommeraften.

Mange er begyndt at få øjnene op for spejlbassiner i haven. Udover det er enormt flot når blomster og træer bliver genspejlet i bassinet, nyder fuglene også godt af dem. De elsker at bade. Så elsker du den flotte effekt et spejlbassin kan give samt fuglenes kvidren, så overvej om det måske er et spejlbassin, der skal have en plads i din have.

Gør dit drivhus til dit nye yndlingssted

Elsker du også at pusle om dine planter og få godt gang i de solmodne tomater? Ved at pifte drivhuset op, kan det hurtigt blive til dit nye yndlingssted. Vores zinkbakker er yderst populære, og bruges mest til at undervande potteplanter med. Her kan du stille dem på borde eller bænke med dine planter i. Det gør det let at passe planterne, når du kan undervande flere på en gang. Vil du udnytte højden bedre i dit drivhus, kan du med fordel, ved hjælp af hyldeknægte, få bakkerne op i højden. Vores aflange zinkbakker bliver primært brugt som drivhushylder. Her er der ligesom med bakkerne en lille kant på, hvilket gør du kan undervande dine planter direkte på hylden. Bakkerne kan fås i mange forskellige størrelse, så der kan helt sikkert findes nogen der passer til dit behov. Her er det også muligt at få hylder der er pulverlakeret i sort, hvis man ikke ønsker aluminiumsfarve. Drivhuset kan laves til en hyggelig lille oase, hvor planterne kan vokse i fuldt flor.

Er du til det stilrene udseende i din have?

Det flotte stållook gør altså noget ved en have. Det kan ses at der er en tanke bag hvordan og hvor dine bede er placeret, og der er kommet mere orden i haven. Et par højbede og evt. en plantekumme i galvaniseret stål kan gøre underværker, når det kommer til at give din have det sidste finish. Især til nye moderne huse, kan stilen fra det stramme ståludseende passe godt ind. Hvorfor ikke føre stilen fuldt ud? Udover højbede og plantekummer har vi også planteskilte og zinkbakker i den grå stålfarve.

Højbedene kan som tidligere nævnt bruges til at dele din have op med. Et højbed er ideelt til en køkkenhave, hvad enten der dyrkes salat, gulerødder eller ærter. Udover det pæne udseende, har bedene fordele, som f.eks. at du får en bedre arbejdsstilling, i og med du kommer lidt op i højden. Vores bede er i høj kvalitet, hvor du får et produkt, der holder mange år frem.

Har du ikke en have? Plantekummerne kan også sagtens bruges på en altan. Ved at vælge en model med hjul, kan de gøres meget mobile, og du låser dig dig ikke fast i placeringen. Her kan du sagtens få lidt blomster og liv ind i byen. Savner du at have let adgang til friske råvare, så var det måske ide at få sig en lille urtehave i en fin plantekumme. Har du en stor altan eller terrasse, kan du med fordel vælge at få nogle høje planter i dine kummer, og dermed bruge dem til at opdele terrassen, så der bliver skabt en hyggekrog. Mulighederne er mange, så det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan din have skal formes.

Få liv i din have

Der er mange måder du kan få liv og hygge ind i din have. Fugle er en god måde at få din have til at emme af liv. Du kan tiltrække dem ved f.eks. at have vandbade og foderstationer. Udover at fuglene nyder godt af at der er vand i haven, kan spejlbassiner give en virkelig flot effekt. Her kan træernes kroner og blomsternes smukke farver blive genspejlet på den fineste måde.

Pryd din have med blomster i et væld af farver. Her kan staudeholderne komme til hjælp, hvis du har problemer med de store regnskyl der til tider kommer her i Danmark. De flotte farver kan ikke andet end at gøre en i godt humør. Haven er til for at skulle nydes. Efter en dags havearbejde, kan du lade dig selv slappe af i de skønne omgivelser med et glas god vin.