Græskant - Galvaniseret 1,25 mm - H:25, L: 120 cm med huller
Vi har både samlinger og hjørner der gør det nemmere at samle og vinkle græskanterne.
Bolte og møtrikker medfølger ikke til græskanterne, men medfølger til samlinger og hjørner
Ønsker du en snorlig græsplæne, med bede der er indrammet og står skarpt? Så er græskanter løsningen for dig. Græskanter placeres mellem bedets jord og græsplænen. De stikkes ned i jorden og gør at græsset ikke groer videre ind i bedet. På den måde får man en flot og tydelig afslutning på sit bed. Det gør det også lettere at holde pænt og rent. Denne græskant har en godstykkelse der gør den god til at følge et eksisterende beds runde former. Tykkelsen gør at den godt kan bøjes, så man kan få den lige som man vil have den.
Græskanter er ikke kun gode til at adskille græs og jord. Mange bruger dem også til at adskille granitskærver eller grus fra græsplænen. Har man en hævet terrasse der mangler en fin afslutning kan græskanter også bruges her. Det kan være at der er et mindre mellemrum mellem fx træterrassen og græsplænen. Så kan græskanten sættes ned foran, så man ikke længere kan se ind under og græs og ukrudt vil i mindre grad kunne komme derind.
Sådan gør du:
Vi anbefaler at du samler græskanterne først enten med vores samlinger eller ved at lade græskanter overlappe en smule. Det gør det lettere at styre græskanterne når de skal ned i jorden. Herefter stikker du for med en spade, der hvor græskanterne skal placeres. På den måde undgår man at bruge unødvendigt mange kræfter på at få græskanterne ned i jorden. Hvis ikke græskanterne ligger som de skal i først forsøg, kan man bruge en hammer og en træklods til at banke dem på plads. Vi anbefaler ikke at hamre direkte på græskanten, da materialet kan bøje i toppen.